Som følge af kapitalforvalteren BlackRock´s ansøgning, er Spot Bitcoin ETF igen i spotlight. Produktet – som endnu ikke er blevet godkendt af SEC i USA – vil give nemmere løsninger på BTC-investeringer for detail- og institutionelle investorer, som ikke ønske at holde valutaen direkte og er vant til de populære ETF-fonde – hvorigennem de også investerer i andre aktiver.
Nu er endnu en stor virksomhed gået ind i spillet om det ekstremt populære investeringsprodukt.
Den nye spiller, som forsøger at få godkendt sin ansøgning om en spot Bitcoin ETF, er giganten Franklin Templeton – en anden formueforvalter rangeret blandt de største administrationsselskaber i verden. Franklin Templeton forvalter over aktiver hvis samlede værdi overstiger $1,5 billioner, eller med andre ord, 3 gange så stor som markedsværdien af Bitcoin.
Ifølge ansøgningen indgivet af firmaet til SEC d. 12 september, oplyser Franklin Templeton, at fonden vil blive opbygget som en trust. Krypto-børsen Coinbase ville skulle varetage sig af BTC, mens Bank of New York Mellon ville være kontantdepotet og administrator, og fondens aktier handles på CBOE BZX Exchange.
SEC har indtil den 16. oktober til at tage stilling til ansøgningen, men forventes at udsætte den endelige vurdering ligesom med de andre spot Bitcoin ETF-applikationer, indtil første kvartal af 2024.
Udover den førnævnte BlackRock er Fidelity som administrerer 4,5 billioner dollars , Invesco Galaxy som er et firma på størrelse med Templeton, samt andre mindre virksomheder såsom Wisdom Tree, GlobalX, Ark Invest, Bitwise og Valkyrie nu også med i spillet.
Derudover har Bitcoin for Freedom på sin Twitter bemærket, at spot Bitcoin ETF-ansøgernes samlede værdi under forvaltning overstiger $17.7 billioner.
Kilde: https://cointelegraph.com/news/franklin-templeton-files-bitcoin-spot-etf